Dannie Carlsen SOTY 2012

frontflip

Galdeblæren har talt, Amager i huset. Dannie Carlsen er årets skater på skateboard.dk. Påske har gravet et par billeder frem og jeg spurgte spørgsmål.

 

Dannie Carlsen

Årets skater

Skateboard.dk

2012

 

Dannie Carlsen steppede den til dato mest op på skateboard.dk

Blev sponsoreret af ALIS, LAB Forum og Lakai

Indtog hovedrollen i næsten alle konkurrencer han deltog i

Fyldte godt i enhver demo han deltog i (nej, ikke kun fordi du tager lige lovligt mange ture efter min smag, Dannie)

Leverede en imponerende mængde videoklip hele året

Plus en lang liste af fede sessions, som selv kan opleves ved at tage ud og skate med ham

Tillykke med det Dannie, du er sprød, fortsæt det gode arbejde

Amar 2013!

 

Interview nedenfor

 

overcrook

Overcrook oversøs

 

Hvilken syntes du har været den bedste konkurrence at skate i år?

I England til Boardmasters. Vi havde 30 minutters jam session så der var tid til at chille lidt.

Hvilken konkurrence var dårligst?

Det var nok i New York til Bowl-o-Rama. Jeg blev søsyg under turen derhen og alting gik bare ikke godt.

Hvilken bowl var sjovest at skate?

Marseilles var nok den sjoveste. Den er rimelig stor og forskellig over det hele.

Skatede du med en brækket albue der?

Nej. Jeg havde slået en flig af albuen og fået muskelsammentrækninger i underarmen da jeg var til WCS contesten inden Marseilles. Der var ikke noget der var brækket.

 

dannie_fsair

Frontside air på Wonder

 

Har du i det hele taget haft mange skader i år?

Lidt måske, men ikke så mange slemme skader. Jeg forstuvede min ankel halvanden uge før konkurrencen i Rom. Ondt i ryggen har man vel altid?

Har du også haft tid til at filme noget street?

Nej, eller jo, lidt ikke særlig meget. Jeg ville gerne have haft filmet noget mere.

Har du mange tricks klar til Lab videoen?

Nej, det kan man ikke sige.

Er der noget specielt du gerne vil nå?

En kickflip!

Hvor mange gange har du vundet på Wonderland efterhånden?

Jeg har vundet derude to gange.

Kan du huske hvornår du først skatede Wonderland?

Jeg tror jeg var ti år gammel første gang min far tog mig med på Christiania. Jeg blev sat af på rampen.

 

flipbacklib

Kickflip backlip

 

Hvad er de tre bedste ting ved Wonder, der ikke inkluderer skateboards?

Man kan ryge indenfor, mine kammerater er der og så lukker der aldrig.

Hvad er de tre bedste ting ved Wonder, der inkluderer skateboard?

Den er god, den er hurtig og der er gode sessions både fredag og lørdag.

Hvad glæder du dig mest til i 2013?

Sessions

Hvem skater du for?

Jeg skater for LAB forum, Spitfire, Thunder, Alis og Lakai. Jeg vil gerne sige tak til dem alle.

 

Gensyn med Påskes Helsingør minirampeklip.